Hvordan fjerner man bumser?

De fleste teenagere får bumser, for det er typisk i puberteten at der går betændelse i talgkirtlerne i huden så de producerer for meget hudfedt. De gode nyheder er at der er hjælp at hente med nogle simple trick!
1. Lad være med at klemme bumserne ud! Betændelse er fyldt med
bakterier og der er større risiko for at du får ar når betændelsen tvinges ud og huden revner.
2. Bumser opstår fordi huden producerer for meget hudfedt så sørg for at din hud kan få luft og du går i tøj du kan svede igennem.
3. Vask især din ansigtshud 2 gange hver dag i en hudvenlig sæbe med PH værdi omkring 6,5 – det hjælper altså ikke hvis det svier! Der findes masser af gode bumse-venlige produkter på markedet.
4. Smør din hud med en vandbaseret creme – fedt og olieholdige produkter er ikke godt for teenagehud.
5. Hvis du bruger makeup så undgå også produkter med olie, kig efter om de er vandbaserede eller spørg når du køber dem.
6. Sørg for at gå i bad når du har svedt så huden ikke lukker til – og husk at det kun er godt at dyrke motion!
7. Der findes gode produkter i håndkøb der hjælper mod bumser men det tager mindst 6-8 uger før de virker, så du skal huske at være tålmodig! Hvis ikke de hjælper så kan du kontakte din læge.